Kunst retfærdiggør sig selv

Mit landskabsmaleri, hvor jeg ser mod Guldborgsund og Skejten har været færdigt siden oktober 2012...

Men i denne uge har jeg malet det over, lavet det om, skiftet lys og stemning.

Landskabet har nok egentlig ikke ændret sig synderligt på de par år... Men mon ikke jeg har?

Hvis maleriet var blevet solgt i mellemtiden, havde jeg ikke lavet det om. Så havde det fået lov at være i fred.
Min mand syntes det var godt, et af hans ynglings, men end ikke dét skulle frede det...

Nu er jeg tilfreds med det nye udtryk/indtryk. Men om det får lov at være færdigt? Who knows...
Jeg har gjort det før, og mon ikke jeg gør det igen...

At turde miste fodfæstet...

Kierkegaards citat om at man mister sig selv, hvis man ikke tør, passer godt på mig...

Der er så mange ting jeg kan, bør og vil, men hvilke ting der er vigtige for mig, og som jeg bør fokusere på, dét er jo det jeg skal kaste mig over...

Men hvor har døgnet dog få timer, når der er noget man brænder for og gerne vil nå. Så er det til gengæld godt at bo på Lolland ved vandet og de gamle egetræer; der findes roen og muligheden for fordybelse. -Muligheden ér her, men jeg skal huske at gribe den. Trække vejret dybt ind og smile, heeelt ind i hjertet.

Jeg kan så nemt miste fodfæstet i min fantasiverden, i den hvirvlende hverdag eller livet, hvor jeg begejstres over det eminente og fantastiske. Og så må jeg søge fokus igen... Finde ind til kernen!

Men jeg har lært at nyde det angstfyldte rum mellem fornuft og mistet fodfæste, når jeg bare husker at trække vejret!