fredag den 31. maj 2013

Sommerblomster

Udenfor galleriet er placeret to krukker, i foråret plantede vi pil og små sølle frostskadede stedmoderblomster. Nu byder sommeren velkommen, og en god kombination af regn og sol har givet liv til velkomstkomiteen i krukkerne...

Så håber jeg bare sommerens gæster kommer indenfor og ser på de lækre sager jeg har inde i galleriet...

Jeg glæder mig ihvertfald til sommeren i galleriet!

mandag den 20. maj 2013

Afslapning

Det er ren meditation, når jeg sidder og maler.

I løbet af ugen finder jeg inspiration i naturen, på nettet, i bøger og i mine omgivelser. - også i de mennesker jeg omgiver mig med...

Når det så bliver søndag er det tid til at skabe, udtrykke, lege og finde det frem som jeg har gået og bygget op...

Når jeg så maler, og det går godt vel at mærke, så kommer det hele op i en højere endhed. Inspirationen, eftertænksomheden og materialerne.
Men nogen gange går det: godt-så skidt-og så godt igen. Så er der ikke så meget zen over malearbejdet...

Dette maleri har været længe på vej, på overvejelsesstadiet. Så drillede det...meget, under selve tilblivelsen, og endte under sidste 'lag' med at blive kasseret totalt.
Men alt godt kommer til dem som venter, så efter flere overvejelser og flere lag: tilfredshed hos kunstneren! Nu mangler det en gang lak, og så håber jeg der findes en væg derude, som mangler lidt farver...

Love is all you need? Love hurts? -lige meget hvad, så handler det om kærlighed. 


søndag den 12. maj 2013

Søndagssysler

Selvom der er fernisering klokken 14-16 kan jeg jo godt nå at 'sysle' lidt om formiddagen...

Jeg skal udstille på biblioteket i frugtfestivalsbyen Sakskøbing i morgen, mens mit eget galleri er overtaget af fotos.

Så selvfølgelig skal billederne med historier og eventyr med.

torsdag den 9. maj 2013

Akvarel-sommertur

Så er Fuglsang Kunstmuseums akvareludstilling af Olaf Rude åbnet.

Jeg var med til ferniseringen og hyggede mig meget i akvarel-omgivelserne, mens jeg med lokal æblemost og et smil på læben blot kan konstatere, at Skejten ér et af de smukkeste motiver i området hernede...

Jeg tænker, at jeg må male nogle af de voldsomt lysegrønne træer i nærmeste fremtid. Det er jo oplagt at det bliver akvareller, men det kunne jo også blive et frisk-sprødt acryl... Jeg er i hvert fald inspireret til at gå i gang, efter sådan en god tur på Fuglsang.

Til sommer har jeg planlagt tre dage med akvarelture til Skejten.

Vil du med i Rudes fodspor?

Jeg skal nok lære dig at male akvarel! Just leave it to me...

søndag den 5. maj 2013

Sten, kunst og hygge.

Selvom Neia stadig ligger på hospitalet, blev der nu malet på sten alligevel. Og helt i hendes ånd... Masser af hygge!
Hendes måde at arbejde på er for mange, ikke 'kunstneriske' mennesker, utrolig flippet, idet hun helt ærligt fortæller at malerierne, og stenene i dette tilfælde, taler til hende. Samt at tingene 'kommer til hende' mens hun arbejder.

Men med det i baghovedet, lod vi os inspirere af Neias ting, og forsøgte at få stenene i tale...

Til alt held lykkedes det til sidst, og det blev nogle smukke sten.

onsdag den 1. maj 2013

Livshistorier alright

Neia som udstiller "menneskesyn og livshistorier" i galleriet er blevet meget syg, og derfor er hun nu blevet indlagt.
Hun er bare så sød og rar, hun vil så gerne hjælpe folk omkring sig, og hun har bare slet ikke brug for sådan en rutchetur i livet...

Sådan noget rod!

Hendes 60 års fødselsdag i februar blev fejret med udstillingens åbning i påskeferien. I snestorm...
Hun har holdt det mest vidunderlige og livsbekræftende foredrag om hendes rejser i Indien, og givet mange en dejlig oplevelse på en smuk og varm forårsdag...

Livet er fyldt med varme, storme og alt indimellem.
Men størst ér nu engang kærligheden.

God bedring til en urkvinde i kunsten.